En halv pelikan

Rundt om hjørnet ved Spar Nord blæser det altid en kindhest, og man føler sig nøgen, rippet for alt. Men vestpå, ovre ved Hirtshals, er blæsten ikke blæst, men larmende klatter af skum og salt. Champagne! Her på Elmevej, hvor der mærkeligt nok ingen elmetræer er, blæser det kun en halv pelikan. Godt jorden er rund, ellers ville man få den lige i nakken. Opfinder Kruschkatz monterede engang en vindmølle direkte på gavlen af sit hus. Han boede i den lille østtyske by Bad Guldenberg. Men en morgen han stod op og gik ud, var Bad Guldenberg forsvundet. Det viste sig, at huset var blæst ud af landet og helt op til Vesterø Havn på Læsø. Det kunne Kruschkatz kun være tilfreds med.




















950X

Håret er sorte, metallisk lysende fjer, og kroppen tegner halvcirkler af frugtbarhed. Hendes hænder griber hele tiden ud efter hans. Jeg synes, barnet skal hedde Julius. Altså hvis det bliver en dreng. Men bliver det en pige, så ved jeg ikke. Hvad synes du? Han klør de sorte skægstubbe, trækker på skuldrene og ser ud til at more sig. Mor, næsten råber hun i mobiltelefonen, hvilke andre navne var det, du havde tænkt på til mig dengang, du ved. Hun griner, mumler et eller andet på tyrkisk. Rosa og Aybike? Tak mor, ja vi er på vej. Jeg vil helst have en dreng, siger hun og ser ham dybt i øjnene. Nej, allerhelst tvillinger, en af hver slags. Med kejsersnit. Han nikker, gnider hendes hænder. Så tier de og ser ud gennem den snavsede rude. Fjorden i sol, rimfrost. Det er juleaften. Næste stop: Løgstør.


















Forår i januar

Hver gang der kommer kister hjem til Danmark, og forsvarsministeren udtrykker sin dybeste medfølelse, bliver verden et mere trygt sted at leve. Hver gang verden bliver et mere trygt sted at leve, høres en larm så forfærdende, at den ikke kan modtages af det menneskelige øre. En sky af ørkensand og stilhed. Vejsidebomber gennem marv og ben. Hver gang de dræbte samles op og køres væk, kommer der kister hjem til Danmark. Og hver gang der kommer kister hjem til Danmark, og forsvarsministeren udtrykker sin dybeste medfølelse, bliver verden et mere trygt sted at leve. Jeg køber ost, fisk og kartofler, cykler gennem byen i det milde vejr. På gavlspidsen over salonen på Kalkværksvej synger solsorten. Forår i januar. Jeg trænger faktisk til at blive klippet. Alice spørger mig altid, om jeg har skrevet nogle nye bøger siden sidst.

















Dørhåndtag

Han kan røre ved alting. Træer, pizzaer, cigaretter, skrald, plankeværker, ølflasker. Engang rørte han endog ved et hvepsebo. Og det var faktisk en stor oplevelse, blødt på en helt speciel måde. Det summede hidsigt derinde i kuben, men han nænnede ikke at fjerne det. Doggy rører han selvfølgelig også ved, selv om den er lumsk og engang har bidt ham i låret, så han måtte have en stivkrampevaccination. Han kan røre ved alting, altså lige bortset fra dørhåndtag. De har selvfølgelig forsøgt at grave i det. Barndommen, noget med angsten for at føle sig spærret inde eller lukket ude. Op i røven. Nej, det er ganske enkelt. Dørene, som håndtagene sidder fast i, har han ingen problemer med. Han kan røre ved alle mulige slags døre. Det er kun dørhåndtagene.



















Æg og tomat

Det var dengang John Lennon dannede Plastic Ono Band og sang om, at man hverken skulle tro på Buddha, Jesus, Elvis eller Beatles. Man skulle tro på sig selv. Der havde været så mange muligheder og blindgyder, og hun havde prøvet det meste. Også gruppesex. Men så var hun faldet for Christian og havde giftet sig med ham. Af ren og skær kærlighed, intet andet, og det var selvfølgelig fatalt og holdt kun til den dag, hun skulle på kursus på Hotel Nyborg Strand i selvledelse. Hun sidder i sit lille køkken med ryggen mod det ternede gardin, blåt og hvidt. Hun fører en mad med æg og tomat op til munden. Smiler. Tænk, at noget kan smage så godt. Og så er der ikke engang karse på.